For en rummelig psykiatri,
for klimabevidsthed og
for nok læger i hele Region Østdanmark
Helena Hedegaard Udsen
Storebæltsbroens pyloner lyste op i min barndom. Jeg cyklede på lystskovens bakkede veje og fandt sten til at slå smut ved Strandvejen. Korsør er smilene til fremmede på gaden og møder med bekendte i supermarkedet. Det har jeg med mig: Kærligheden til naturen, til vandet og vores gode lille by. Og det er med den kærlighed i rygsækken, jeg er i gang med at uddanne mig til læge.
Selvom jeg elsker mit fag og mit valg, mærker jeg, ligesom mange andre lægestuderende og unge læger, en voksende uro. For hvad er det egentlig for et sundhedsvæsen, vi træder ind i? Hvad er det for et ansvar, vi skal løfte – og hvilken støtte får vi til det?
Politik
En rummeligere psykiatri
Vi skal have en rummelig psykiatri. Rummelig over for menneskers forskellighed og med den enkelte patient som udgangspunkt, med tid til at lytte og med rum til at tilpasse behandlingerne. Og en rummelighed over for personalet, der ikke skal løbe så hurtigt, at de knap når at blive færdiguddannede psykiatere inden de har ansvaret for hele afdelinger. En psykiatri, der er rummelig overfor de mennesker, der skal passe på os alle sammen, når verden ramler. Og som får tid til at skabe rummet til patienterne. Får rum til at bruge sin faglighed.
Klimakrise skaber sundhedskrise
Temperaturen stiger og sygdomme flytter sig. Myg og flåter kan leve nye varmere steder, og tager sygdomme som malaria og denguefeber med sig. Hedebølger presser ældre, nyre- og hjertepatienter. Luftforureningen skaber forværring i astma og allergi.
Vores sundhedsvæsen skal forberede sig på de forandringer, for klimakrisen skaber sundhedskriser.
Speciallægemangel
I vores sundhedssystem mangler vi tid. Tid til at gribe, når man som patient vælter. Tid til ordentlig udredning. Tid til at lytte. Tid til at tisse i løbet af sin arbejdsdag. Og sundhedspersoner, der har tid til selv at blive grebet, når patienter dør uventet, når behandlingerne ikke endte med at helbrede, og inden omsorgstrætheden banker på.
Det her er ikke kun store, abstrakte problemer – det er også virkeligheden i Korsør
Men Korsør er også netop det sted, hvor fællesskab betyder, at man nikker til hinanden på gaden, og hvor vi passer på hinanden. Derfor kæmper jeg for et sundhedsvæsen med plads. Fordi jeg har Korsør med mig – og fordi en god lille by som vores fortjener et sundhedsvæsen, der hænger sammen.